om Mig

hej..

Jeg er født og opvokset i Havana i Cuba, hvor jeg sideløbende med mit studie som sygeplejerske tog en uddannelse som professionel danser og danselærer. 

Livet i Cuba var en udfordring på mange måder, og i 1998 flyttede jeg til Danmark, hvor jeg efter få år pludselig stod med en skilsmisse og blev enlig mor til fire børn i en lille lejlighed på 5. sal.

Jeg gav dog ikke op, men så de nye udfordringer som muligheder. Jeg tog flere forskellige job for at forsørge mine børn. Jeg fik blandt andet arbejde som musik- og danselærer på Aarhus Musikskole, som blev mit faste holdepunkt de næste atten år. Sideløbende tog jeg en 2½-årig uddannelse som pædagog.

Men de mange traumer, livet havde givet mig, havde langsomt fået tag i min krop. Så i en søgen efter at hjælpe mig selv og med en livslang drøm om at hjælpe andre, besluttede jeg at starte en ny rejse med fokus på den personlige udvikling. Jeg uddannede mig derfor til Totum-kropsterapeut.

Med udgangspunkt i min viden og erfaring som certificeret kostvejleder og coach arbejder jeg nu med helhedsorienterede behandlinger. Behandlinger som har til formål at styrke balancen mellem krop og sind. Min fremgangsmåde kombinerer således fysisk behandling med kost- og livsstilsvejledning. 

Når jeg i dag ser tilbage på mit liv, er mit budskab til dig, der måske står i en krise: Hvis jeg kan, kan du også. Og jeg vil gerne hjælpe dig. “Hvor der er liv, er der håb”.

Du er mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker en uforpligtende snak.

Nanna Grisell Gonzalez.